Du er her: 

Langenæskirkens orgel

Når orglet stadig er kirkens uundværlige og vigtigste instrument, skyldes det spændvidden i dets udtryksmidler - at det bogstavelig talt har så mange registre at spille på. Det kan udtrykke den største glæde og triumf og lyde som et helt orkester, og man kan lade en blød enkelt fløjte lyde og understrege en stille eftertanke eller sorg. Således er orglet i stand til at iklæde sig ordene og situationen, for intet andet rum end kirkerummet spænder over de mange facetter ved at være menneske og høre Guds ord.

Der er en smuk og nær balance mellem orgel og ord ved de kirkelige handlinger, og således binder orglet de enkelte led i liturgien sammen.

Langenæskirkens orgel er bygget i 1970 af orgelfirmaet Markussen & Sønner, og ombygget i 1994-95 af orgelbyggerfirmaet Th. Frobenius & Sønner.

Orglet har 30 stemmer fordelt i fire afdelinger, som kaldes værker og nede fra kirkerummet ses disse fire værker tydeligt, hvilket understreger orglets klare og forståelige opbygning: Til venstre er den høje, fritstående kasse med de største piber. Det er pedaltårnet, som har syv stemmer, og det aktiveres fra orglets pedalklaviatur. I midten ud mod kirkerummet ses den mindste kasse kaldet rygpositivet, og her er der seks stemmer. Bagest er der en stor kasse, som øverst har en afdeling med lemme, der kan åbnes og lukkes. Dette kaldes et svelleværk, og her er ni stemmer placeret. Svellen aktiveres fra en fodpedal, der er placeret lige over pedalklaviaturet ud for højre fod. Den resterende del af den store kasse kaldes hovedværket, og her er der otte stemmer.

Lyden fra et orgel fremkommer ved, at der presses luft ud i orglets piber. Alle piber står lodret oven på nogle flade kasser kaldet vindlader, og i disse vindlader er der en række skillevægge, således at hver pibe har sit eget rum, en kancel. Neden under vindladen, som i dette orgel er en sløjfelade, er der en vindkasse, som er forbundet med de ovenliggende kanceller. Når man trykker på en tangent, åbner en ventil, og luft strømmer op i piben, som så afsender den lyd, den er konstrueret til.

Forbindelsen mellem spillebordet og vindladerne kaldes mekanikken. Tangenternes forbindelse kaldes traktaturen, og denne forbindelse foregår mekanisk uden elektroniske hjælpemidler.

Orglet har 30 stemmer, der svarer til 30 registerudtræk, hvorfra man så styrer luftens vej hen til de stemmer, man har valgt. Til denne proces er der i orglet indbygget et mekanisk hjælpemiddel.

Da orglet blev ombygget i 1994-95, blev det forsynet med et elektronisk kombinationssystem, som gør det muligt at forprogrammere 256 x 3 forskellige registreringer, som organisten så undervejs i sit spil kan omstille ved at trykke på en enkelt knap.