Litterære bænke på Langenæs

2. pinsedag kom Langenæs med på et helt særligt atlas nemlig Atlas over Aarhus.

Der kunne vi nemlig indvi to litteraturbænke på Langenæs, en i kirkehaven og en på græsplænen uden for kirken.  Det er to lokale folk, der er forfattere til teksterne på bænkene: Filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen har skrevet tre tankebilleder til bænken på plænen og bænken i kirkehaven bærer 4 haiku-digte af forfatter og lokalhistoriker Niels Kjær. Begge deltog i indvielsen med oplæsning af deres tekster.

Bænkene er en del af det store litterære kortlægningsprojekt, ATLAS OVER AARHUS, som udgiver nye tekster i byens forskellige offentlige rum og i overraskende formater som bl.a. husgavle, pizzabakker, T-shirts og bænke. Projektet organiseres af foreningen 365TEKSTER og var en del af Aarhus 2017.

Læs mere om Atlas over Aarhus.