Du er her: 

Hold håbet op

Adventstid i Langenæskirken   4 tirsdage op til jul holder vi håbet op i Langenæskirken med 4 meget forskellige adventstimer med fordybelse, sang, musik, fortælling og lys.

Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

 

Hold håbet op.

Det lyder som en fejl. Som om, nogen har glemt at formulere sig ordentligt. I hvert fald indtil man tænker sig om. Så giver formuleringen pludselig rigtig meget mening. Hold håbet op!

Dy Plambeks fine tekst opfordrer os til at bekæmpe mørket med håb. Håb kan være et meget abstrakt og usynligt begreb, som kan være svært at få øje på. Men så må vi hjælpe hinanden med at lede. I adventstiden bliver håbet meget konkret med alle de lys der bliver tændt i adventskranse og lyskæder der hænger i mørke haver. Og selvfølgelig manifesteret i julestjernen, der får mørket til at flygte og skjule sig.

Hold håbet op, er allerede blevet en nyklassiker og har også fundet vej til den 19. udgave af højskolesangbogen, der netop er udkommet.

Så i de mørke måneder, må vi hjælpe hinanden med at holde håbet op. Både for os selv og hinanden.

 

Tirsdag 1.12 kl. 16.30

Vi synger julen ind. Fællessang, lys og fortælling.

 

Tirsdag 8.12 kl. 16.30

En stille meditativ stund under stjernerne. Hvordan er det at stjernen viser vej. Hvordan er det man holder håbet op?
Fortælling, lys, musik og stilhed.

 

Tirsdag 15.12 kl. 16.30

Når du ser et stjerneskud

I dæmpet lys og julehygge skal vi høre klassiske julesange for hele familien, samt oplæsninger fra bl.a. Peters Jul. Ved flygelet sidder skuespiller og sanger Lars Oluf Larsen. Han spiller også op til en fællessang, og desuden bliver der julemusik fra orglet ved kirkens organist.

 

Tirsdag 22.12 kl. 16.30

Fællessang og julefortælling

Del dette: