Vokalensemblet GAIA

Søndag d. 10. november kl. 15.00

Vokalensemblet GAIA synger ved koncerten i Langenæs et program 2 værker som i struktur og musikalsk udtryk er af symfoniske dimensioner: Ildebrando Pizzettis Missa di Requiem og Frank Martins Messe for dobbeltkor. Det er værker fra 1920´erne med tydelig henvisning til meget ældre stof, nemlig den gregorianske sang. Teksterne er fra romerkirkens liturgi. Mellem de to værker synger Gaia med Kamma Bidstrup som solist Tõnu Kõrvits’ mørke, men uendeligt smukke, The Night is Darkening Round Me.

Dirigent Søren Kinch Hansen

Entré 75,-


Langenæskirkens kor

Ud over orgelklangen, understøttes gudstjenester og arrangementer i kirken musikalsk af Langenæskirkens velsyngende kirkekor.

Koret består af 4 pigestemmer og 5 mandestemmer, alle studerende på henholdsvis universitetet og konservatoriet. Koret medvirker desuden ved koncerter.

Et møde mellem Danmark og Færøerne

En beretning fra Langenæskirkens Kors tur til Færøerne

 

Klokken er omkring 21, da Langenæskirkens kor kommer kørende gennem de græsbeklædte bjerge på Suderø før første gang; Færøernes sydligste ø. Det er påske og de kommende dage er kulminationen på måneders øvning op til årets påskekoncerter, hvor koret i år har slået sig sammen med det færøske kor Ljómur, som Dorte Tilma har dirigeret i 30 år. Værket er “På Vinger af Håb” af Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren, og fem år forinden blev det uropført i Langenæskirken, også sammen med Ljómur. Men årets tur til Færøerne skal vise sig at handle om mere end en koncert. Den bliver en musikalsk og kulturel udveksling med et unikt folk, der i årevis har været en del af det danske rigsfællesskab, men som har sin egen stærke tradition. Det mærker koret tydeligt allerede fra indersiden af bilen, der smyger sig gennem snoede veje med fjelde på hver side, som strækker sig så langt øjet rækker. De færøske sange, som koret har sunget så mange gange før, begynder pludselig at få en ny mening. “Et bjerg” i en færøsk sang er ikke blot et bjerg. Det er en sindstilstand.

 

Naturen i musikken

“Einki er sum summarkvøld við Strendur”. Sådan lyder titlen på en kendt Færøsk salme, der på dansk betyder “Ingenting er som en sommeraften ved Strendur.” Færinger er ikke overraskende tæt knyttet til naturen, for den er allestedsnærværende, uanset hvilken bygd eller gade, man befærder sig på. Uanset hvor man står, er der mindre end 5 kilometer til vandet, og der er flere får end mennesker på de 18 øer.

Langenæskirkens kor vandrer den første dag på opholdet mod fjeldet Eggjarnar, der står 350 meter over havoverfladen med fronten standhaftigt vendt mod havet. To håndværkere er ved at anlægge en udkigspost, da koret når toppen. Koristerne bryder ud i færøsk sang, og håndværkerne lægger værktøjet til side for at lytte til de velkendte melodier. En lille spontan privatkoncert, kan man næsten kalde det, afholdt præcis i det element, som sangenes tekster omhandler.

 

Stærkt lokalsamfund

Hver dag kl. 12 bliver dagens dødsannoncer læst op i radioen på Færøerne. Så stærke er de lokale samfund, så godt kender man hinanden. Det mærker koret allerede fra første dag på turen, der starter med morgenmad i den lokale pensionistforening. 1360 mennesker bor der i alt i byen Våg, og der er samlet omkring 100 til morgenmad denne morgen. Der bliver grinet, spist og hygget, og da koret pludselig stiller sig op for at synge, stimler pensionisterne sammen for at lytte. Koret fremfører to færøske salmer, som publikummerne tydeligvis kan udenad. På den måde spiller musikken i den grad en rolle i den færøske tradition. Da Langenæskirkens kor nogle uger senere synger selv samme færøske sange til en indsamlingskoncert hjemme i Langenæskirken, vidner en berørt publikummer om netop dette. Det var 30 år siden, hun flyttede fra Danmark til Færøerne fortæller hun. Men at høre tekst og toner fra “Einki er sum summarkvøld við strendur” får tårerne frem i øjenhulerne.

 

Koncerten var ikke klimaks

Påskesøndag er dagen, hvor formålet med turen til Færøerne indfries - nemlig påskekoncert i Våg Kirke med koret Ljómur. Efter flere prøver, lidt professionel oplæring i den færøske udtale fra de færøske korister samt en masse fællessang, er korene sunget godt sammen, og værket “På Vinger af Håb” fremføres i kirken. Særligt under kirkens hvælving kommer musikken til sin ret, hvor færøsk fællessang og danske korsatser fremføres side om side. At fremføre musikken i samsang mellem det færøske og det danske kor har tydeligvis gjort indtryk på begge parter, og ikke mindst på publikummerne. Men højdepunktet ved turen, og ved koncertprojektet i sin helhed, må ikke siges at have været koncerten i sig selv. Snarere var turen, samarbejdet og værket en anledning, der bragte to kor med to forskellige traditioner sammen i et fællesskab, hvor sprog og musik støttede en vigtig kulturel udveksling. Og mon ikke det også kunne høres til koncerterne?