Befrielsesefterår: At vinde freden

Kvækerne og Mellemfolkeligt samvirke

Lørdag den 3. oktober kl. 14.00 – 16.00

Det er en kendt sag, at det undertiden kan være sværere ”at vinde freden” end at vinde selve krigen på slagmarken. Kvækerne, som er et kristent trossamfund med 375.000 medlemmer på verdensplan, har altid afvist at gøre militærtjeneste. I stedet har de gjort det til deres opgave at forsøge at forebygge krige. Og hvis krigen alligevel bryder ud, at arbejde på at lindre lidelserne og – efter krigen – at vinde freden. Niels Kjær, der selv er kvæker, fortæller om kvækernes hjælpearbejde under og efter 2. Verdenskrig. En indsats, der i 1947 blev belønnet med Nobels Fredspris.

I Danmark indgik Kvækersamfundet et samarbejde med Aldrig Mere Krig og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Sammen dannede de i 1944 Fredsvenners Hjælpearbejde, som efter 2. Verdenskrig ydede hjælp til blandt andet Finland, Tyskland, Holland og Frankrig. Senere udvidedes indsatsen til også at omfatte Mellemamerika og Afrika, og i 1949 tog organisationen navneforandring til Mellemfolkeligt Samvirke.

 

Generalsekretær Tim Whyte fortæller om Mellemfolkeligt Samvirkes indsats for ”at vinde freden”.

Kaffebord 20 kr.


Fortællekoncert med Klezmerduo

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00

Oktober 43- Redningen af de danske jøder.
I 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig vil Klezmerduo i en ramme af livsbekræftigende  jødisk Klezmermusik fortælle om de danske jøders flugt og om dem  der satte livet på spil for at hjælpe. ( kaffebord 20 kr)