Skærtorsdag

Tekster til Skærtorsdag.

Indlæst af sognepræst Louise Højlund. Musik af Niels Nørgaard.

Skærtorsdag - refleksion af Anne Ehlers

Johannesevangeliet kap.13, v.1-15: Jesus vasker disciplenes fødder som et tegn på nåde

 

Et sakramente er en hellig handling, hvor Kristus er nærværende i ord og ånd. Som i dåbens og nadverens ritualer.

Der sker noget i sakramentet. De, der deltager, får Guds nåde. Der er mindst tre til stede i et sakramente. Kristus og de to (eller flere) mennesker, der i fællesskab udfører handlingen.

I fodvaskningen sker både dåb og nadver.

Disciplene blev både bogstaveligt og billedligt talt vasket rene, som vi gør det ved dåben. Det vandfad, Jesus bruger, bliver det samme som en døbefont. Som kilden der med tre håndfulde vand gør et menneske rent. Tilgivet én gang for alle.

Men fodvaskningen peger også på nadveren, for den foregår ved et bord. Da Jesus vasker disciplenes fødder, får de lod og del sammen med ham, som vi gør det ved nadveren. Han siger sådan: ”Jeg har været et eksempel for jer. I skal gøre det samme, som jeg har gjort”.

Vi skal fortsætte Jesu gerning og række nåden videre til hinanden. Det er en hellig pligt. Det kan gøres på uendeligt mange måder – vel også konkret fodvaskning…

I dag kan det ske ved, at vi fordyber os i nærværets mysterium. Dette at være til stede samtidig i en fælles opmærksomhed.

De sidste 3-4 uger har helt konkret genoplivet den analoge samtidighed, udtrykt i en opblomstring af flow-tv. Fælles morgensang og pressemøder samler befolkningen, der ellers har vænnet sig til at streame nyheder eller se serier, når det passer ind. Eller være fraværende til stede, fordi mobiltelefonen ringer, eller fordi instagram eller facebook skal tjekkes.

Nu samles vi på bestemte tider og deler sang og informationer. Nu ringer vi til hinanden og fører rigtige samtaler, med eller uden videokamera.

Måske er den super individualiserede, fragmenterede livsstil slet ikke så forjættende? Måske er vi i gang med at finde ud af, hvor vigtigt samvær og nærvær er? Måske bliver det helligt for os igen at kunne være oprigtigt til stede med hinanden, lige så tæt og fysisk som kirkens sakramenter udtrykker ved at brød rækkes videre og en hånd lægges på et hoved?

”Nu er timen til stilhed, til bøn og til tanker, til ord, som har vægt, og som kræver et svar. Kom og rør ved os, Kristus, så vi bliver åbne for glæden og livet og freden…” (Salmebogen nr. 786 v.3).

Det er nådefuldt at kunne være sammen, opmærksomt og nærværende, og at kunne dele brød og vin og røre hinanden. Det ved vi nu.

 

 

En velsignelse:

 

Må Gud være din beskyttelse og din tryghed.

Må Jesu styrke være din.

og må Helligånden vejlede dig altid.

Lad os gå med fred for at elske og for at tjene Gud.


Palmesøndag

Tekster til Palmesøndag.

Indlæst af sognepræst Louise Højlund. Musik af Niels Nørgaard.

Palmesøndag - refleksion af Anne Ehlers

Markusevangeliet kap. 14, v. 3-9: Glæde over at vise andre, hvem Kristus er

 

Det kan være livgivende at blive rystet. Det virker som en ny gennemlysning af sind og hjerte. For eksempel at se et barn komme til verden. En forelskelse. En ganske uventet hjælp fra andre. En storslået naturoplevelse som et brusende hav eller en glødende solopgang.

Eller vi kan blive rystet af overstrømmende ødselhed og glæde hos et menneske. Som kvinden der bryder ind i en lille, lukket forsamling, hvor Jesus er, og uden videre hælder fin, kostbar olie over hans hoved.

Hun kan ikke lade være. Hun må tilkendegive sin taknemmelighed og tillid over for ham.

Og folk omkring bordet bliver rystede over hende. Hvad skal sådan en ødselhed til for.

Hun vækker vrede og ubehag hos dem med sin uventede handling. Hun afviger for meget fra det normale.

Måske lidt lige som nogles reaktioner på andre for 5-6 uger siden. Hvis man gav udtryk for nervøsitet eller over for den smitte, der var begyndt at brede sig, og så begyndte at ændre sin adfærd, vakte det rysten på hovedet. Det var da at gå for vidt. Vi fortsætter, som vi er vant til.

Det er også svært at tilegne sig den slags uventede, rystende hændelser, som en mærkelig virus er.

For det viser, at det også kan være angstfremkaldende at blive rystet.

Der sidder en flok omkring bordet. Jesus er sammen med dem, men tilsyneladende er det ikke så skelsættende. Han er åbenbart blevet en selvfølgelig del af deres vante tilværelse.

Ind kommer kvinden med sin overvældende glæde over at kunne tilkendegive, hvor stor betydning Jesus Kristus har for hende.

”Her er han, som vil øse trøst i hver bange sjæl… her er han som vil favne dig med sin kærlighed…” (Salmebogen nr. 176 v. 4 og 5).

Med sin handling viser hun, hvem Jesus Kristus er. Hun viser, hvad evangeliet er. Der er evangelium i hendes handling. Et godt budskab i det, hun gør med sin uventede, gavmilde gestus.

Det understreger Jesus over for sine bordfæller: ”Kvinden gjorde det bedste, hun kunne… I skal være klar over, at uanset hvor i verden, budskabet om mig bliver fortalt, vil man også fortælle om det, hun har gjort, og huske hende”.

Der sker et sammenfald mellem hendes ødselhed og glæde og evangeliet. Hendes handling afspejler, at Jesus Kristus aldrig er en selvfølge men den mest livgivende rystelse, verden har kendt til.

Han er den, der ødsler sin kærlighed og sit liv på os. Den der i ord og gerning ryster os, provokerer os til at ændre vores liv. Så vi bliver opmærksomme på den kærlighed, vi hver dag får øst ned over os i guddommelige dimensioner.

 

 

En bøn:


Gud, hold din hånd under os,

velsign os, se os,

så din vej må blive kendt i verden,

og du kan redde folk.


Mariæ Bebudelse

Tekster til Mariæ Bebudelse, om det overraskende og glædelige, der skal komme.

Indlæst af sognepræst Louise Højlund. Med musik af Jonathan Fjord Bredholt.

Nedenfor findes teksterne som lydfil og videofil.

Mariæ bebudelse - tanker af Anne Ehlers

Marias bebudelse – (lov)sang forløser

 

En ny tradition er kommet i løbet af de sidste uger: Morgensang med Phillip Faber.

Mange af os er klar til at synge på klokkeslet i bevidstheden om at dele sangen med andre, og dele tradition og poesi fra salmebog og højskolesangbog.

Sangen giver mig en pause fra den rastløshed, usikkerhed og lille angst, der vist nok er grundlæggende stemning i mig i denne tid.

Sangen åbner og griber fat i noget dybt i os, når hjerte og sind er optaget af at synge. Man skal ikke være glad for at synge, men glæden kan gribe én, når man synger.

Maria så ind i en fremtid, der på mange måder var uoverskuelig. Gravid som helt ung, ugift kvinde i et patriarkalsk samfund.

Men en engels forunderlige budskab, nogle stærke og sande ord, greb hende. Og hun fandt sin poetiske tradition, lovsangen, som kvinder før hende havde sunget på trods af lige så umulige betingelser for at blive gravid og mor.

»Jeg takker Gud af hele mit hjerte og glæder mig over, at han er min frelser”… sang Maria. Hun lovsang, på trods af sin usikkerhed ved en ukendt fremtid og sin udsathed som kvinde.

”Guds lovsange synger vi ikke, men sangene synger i os, når glæden slår ind i vort hjerte og smelter vort mismod og trods”… (salmebogen nr. 414 v.3).

Lad Marias lovsang synge i os. Synge om hvordan Gud bruger sin stærke arm til store handlinger, og spreder dem, der har nok i sig selv, for alle vinde. Og om hvordan Gud sørger for sine mennesker og holder fast ved sin omsorg for os.

Lad os synge med Maria om hendes barn – om Ham, der i ord og handling har vist verden sandheden om at være menneske: Udsatte er vi, men vi har lov til at synge os til styrke. Og opleve stunder der forløser en glæde og et håb, der i lyse øjeblikke ligner Marias.

 

En bøn:

 

Må Gud velsigne dig…

Må Gud give dit hjerte lys med kærlig visdom,

og i sin nåde give dig evig kundskab;

må Gud løfte sit ansigt over dig i kærlighed

til evig fred.

 

(Velsignelse fra Dødehavsrullerne)


Sognepræst Anne Ehlers skriver:

Himmel og horisont 24. marts 2020 fra min matrikels hjemmearbejdsplads
Himmel og horisont 24. marts 2020 fra min matrikels hjemmearbejdsplads

 

Om mørketal, værnemidler og livets brød...
Og en bøn om at Gud passer på os, indtil vi mødes igen

Der er kommet nye ord i mellem os. Blandt andre ”mørketal” og ”værnemidler”.
Mørketal er ordet for de af os, der er smittet med Corona, uden det er registreret ud fra en test eller lægelig diagnose.
Det dækker altså over noget, der ikke er styr på. Noget der er uden for vores kontrol. Noget der henligger i mørke.
Jeg kommer til at tænke på kaos. På tilstande der truer vores liv. Som en ny, aggressivt smittende virus. Som voldsomme klimatiske forandringer. Som vold og krig. Som uansvarlige ledere i verden nu og før.
Og kaos som vores egne egoistiske reaktioner, når nogle af os hamstrer varer for at sikre os eller stjæler vigtige redskaber på hospitaler for at tjene på det. Kaos er det, der vælter ind over os og bringer det værste frem.
Mørketal er ikke et rart ord. Det minder os om noget farligt, vi ikke behersker.
Ordet værnemiddel er derimod et fint og godt ord. Det minder os om, at der findes midler til at værne, til at passe på og beskytte. Midler til at holde det kaotiske på afstand. Værnemidler er et dejligt ord.
Det viser hen til konkrete sager som håndsprit og mundbind. Livsnødvendige redskaber for de mennesker, der er tæt på mennesker, der har ekstra brug for hjælp. Syge på hospitaler, ældre på plejehjem.
I sig selv er de mennesker, der i de seneste uger og i et godt stykke tid fremover plejer, behandler, passer udtryk for skønne værnemidler. De værner vores syge og svage.
Og fordi adfærden hos langt de fleste af os allerede er ved at forandre sig, så vi holder afstand, smiler og hilser med flere meter mellem os, bliver vi også hinandens værnemidler.
Værnemidler er med til at skabe orden og holde styr på det hele. Nye strukturer og mønstre mellem os opstår. Nye former for hjælpsomhed og omsorg og betænksomhed.
Som fælles morgensang fra altaner og haver. Som fantasifulde former for digitalt nærvær. Som en enkel telefonopringning. Som lange vandreture med en ven eller veninde, fordi man ikke vil sidde indenfor.
Og ind i vores verden med nye ord, med såvel farlige som opløftende ord, lyder Guds ord. Guds ord er unikke værnemidler for os. De skaber en håbefuld virkelighed af ånd og kraft midt i vores verden.
Jesus siger: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (Johannesevangeliet kap. 6).
Det er Jesu enkle budskab til os: Guds ord er brød, som stiller vores sult og tørst efter mening i en verden, det ind imellem kan være uoverskueligt svær at leve i.
En klog mand (journalisten og forfatteren Helmuth Friis i Den gyldne stad) gennemgår bønnerne i Fadervor og siger følgende om bønnen giv os i dag vort daglige brød: ”Vi har ikke livet ved at tage det, men modtage det; vi kan ikke tage solen, sproget, smilet, tilliden, omfavnelsen… det er det nødvendige og intet yderligere. Lad os leve ubekymret, direkte ud af livslinjen til Gud, så Guds gaver ikke skjuler Gud – lige som da israelitterne i ørkenen vantro ville sikre sig – hvorefter mannaen rådnede… brødet er det livsnødvendige, ikke det muligvis eller delvis nødvendige eller unødvendige. Brødet er livets lys, brød er korn, sprog, gensvar, imødekommenhed fra planter, farver og ansigter...”
Guds ord som livets brød. Ord i bred forstand som sol, smil og omfavnelse – som gensvar og imødekommenhed. Hele det sprog, der udtrykker glæde, taknemmelighed og kærlighed til Guds gaver.
De ord og det sprog giver åndelig næring og håb. Det skal vi sige til hinanden og dele som tillid og smil – og som omfavnelser, vi har til gode om ikke så længe.

En bøn (gammel gælisk velsignelse):
Må vejen komme dig i møde, må vinden altid være med dig,
Må solen skinne varmt på dit ansigt, må regnen falde blidt på dine enge.
Må Gud holde dig i sin hånd indtil vi mødes igen!

May the road rise up to meet you.
May the wind be always at your back.
May the sun shine warm upon your face;
the rains fall soft upon your fields and until we meet again,
may God hold you in the palm of His hand.

 

Sognepræst Anne Ehlers

 




 
 

Kirkekontoret

Kirkekontoret fjernbetjenes indtil videre og henvendelser kan ske pr. mail (langenaes.sogn@km.dk) døgnet rundt og pr. telefon (50 16 56 72) i kontorets åbningstid.


Kirke og sognegård er indtil videre lukket.

Det er selvfølgelig muligt at kontakte Langenæskirkens præster: Louise Højlund, loh@km.dk, tlf: 60 87 83 08 og Anne Ehlers, aeh@km.dk, tlf: 23 26 36 05

 

Åbent mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-12.

Onsdag kl. 10-13 og kl. 16-18
Fredag lukket.

Tlf. 86 14 74 23

Mail: langenaes.sogn@km.dk

 

Send en mail til kirkekontoret med sikker post ved at klikke her

(Bruges til post indeholdende personfølsomme oplysninger som cpr-nummer, og man logger på med nem-id)

 

 

10apr kl. 10:00

AFLYST: Langfredagsgudstjeneste v/Anne Ehlers

- foregår i Kirkerummet

10apr kl. 10:00
12apr kl. 10:00

AFLYST: Højmesse v/Louise Højlund

Påskedag

- foregår i Kirkerummet

12apr kl. 10:00
13apr kl. 10:00

AFLYST: Højmesse v/Anne Ehlers

2. Påskedag

- foregår i Kirkerummet

13apr kl. 10:00
14apr kl. 10:30

AFLYST Salmesang for demensramte

Musik og sang er et virkningsfuldt i samværet med mennesker med demens. Salmesang …

14apr kl. 10:30
19apr kl. 10:00

Højmesse v/ Louise Højlund

1. søndag efter påske

Kirkekaffe

- foregår i Kirkerummet

19apr kl. 10:00
20apr kl. 14:00

AFLYST: Mandagsklubben

Mandagsklubben er for alle og vi mødes hver mandag kl. 14.00 i sognegården til gode …

20apr kl. 14:00
26apr kl. 10:00

Højmesse v/ Anne Ehlers

2. søndag efter påske

- foregår i Kirkerummet

26apr kl. 10:00
27apr kl. 14:00

AFLYST: Mandagsklubben

Mandagsklubben er for alle og vi mødes hver mandag kl. 14.00 i sognegården til gode …

27apr kl. 14:00
28apr kl. 17:00

Befrielsesforår: Alsang

Det vigtigste et folk kan gøre sammen er at synge! Ved at synge sammen står man …

28apr kl. 17:00
03maj kl. 10:00

Konfirmation v/Louise Højlund

3. søndag efter påske

- foregår i Kirkerummet

03maj kl. 10:00

Langenæskirken er lukket indtil videre

På grund af den aktuelle COVID-19 situation bliver Langenæskirken nødt til at lukke ned for gudstjenester og aktiviteter. Kirkekontoret fjernbetjenes og henvendelser kan ske pr. mail (langenaes.sogn@km.dk) døgnet rundt og pr. telefon (50 16 56 72) i kontorets åbningstid.
Kirke og sognegård er indtil videre lukket. Det er selvfølgelig muligt at kontakte Langenæskirkens præster: Louise Højlund, loh@km.dk, tlf: 60 87 83 08 og Anne Ehlers, aeh@km.dk, tlf: 23 26 36 05

 

Ord fra biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift, pr. 12. marts 2020:

”Netop nu befinder vi os i fastetiden: Flere af denne tids bibellæsninger kredser om ørkenen. Det er her, hvor fortvivlelsen og rådvildheden kan være stor, men hvor ordet om Guds godhedsværk, falder med så meget større vægt, til håb og mod og glæde. Måske er vi som folk kommet ud på en tilsvarende ørkenvandring. I hvert fald har vi begivet os ud i nogle egne, som vi ikke helt kan overskue. Men lige netop herude skal I, som I nu bedst kan, bringe bud, om alt det Gud bragte os i sin søn, Hans rige, hvor ikke frygten og undergangen, men glæden og opstandelsen skal herske. ”...så altid det dages dog på ny, / hvor hjerterne morgen vente” (DDS 353)”.

 

Fra biskoppernes vejledning:

Regeringen har besluttet, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Som følge heraf er alle gudstjenester aflyst indtil videre i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsrådets aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer…

Samtidig er det af stor betydning, at vi giver mulighed for forkyndelse af evangelium, håb og trøst til landets borgere i en krisetid. Alle folkekirkens sognepræster, sygehuspræster og andre præster vil fortsat være tilgængelige for mennesker, der har brug for det. Der er desuden tilknyttet ekstra præster til Sjælesorg på nettet, som er folkekirkens eksisterende tilbud om en fortrolig samtale med en præst på internettet.

Folkekirken vil også stadig udføre kirkelige handlinger, dvs. dåb, vielser og begravelser. Men det kan blive under andre former end normalt. Det vil ikke ske i forbindelse med gudstjenester, og der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang. Antallet af deltagere må afpasses efter forholdene og må under alle omstændigheder ikke overstige 100 deltagere.

Læs hele vejledningen her. Denne vejledning opdateres løbende fra stiftets side og vil også blive opdateret på kirkens hjemmeside.