VI ØVER:

 

Spirekor: 1. - 3. klasse

Torsdage kl. 15.00 – 15.50

 

Juniorkantori: 3. - 5. klasse

Mandage kl. 15.45 – 17.15

 

Ungdomskantori: fra 6. klasse

Mandage kl. 16.45 – 18.35

 Information og kontakt: Korleder Hanne Korsgaard Sundbøll, e-mail: hkni@km.dk, tlf. 61 36 68 80

AARHUS JUNIOR- OG UNGDOMSKANTORI OG SPIREKOR

Har du lyst til at synge i kor?

Så kom og syng med!

Hos os er det super sjovt og rart at gå til kor. Og man bliver altid glad, når man synger! Vi har samtidig høje ambitioner med korsangen og ønsker at give korsangerne de bedste muligheder for at udvikle sig, sangligt og musikalsk. Korene øver i sognelokalerne i Skt. Lukas Kirke og synger ved koncerter, musikgudstjenester og andre arrangementer. Korene ledes af korleder Hanne Korsgaard Sundbøll. Det er gratis at synge i korene. Der er løbende optag – så kom og vær med! 

Juniorkantori og Ungdomskantori arbejder målrettet med korsangen, og samtidig har vi det sjovt og rart. Repertoiret er meget blandet – kirkemusik og mere rytmisk musik, gammelt og nyt , én og flerstemmigt – og tilpasses de forskelligartede arrangementer, kantorierne medvirker i. Korsangerne modtager individuel sangundervisning af vores sangpædagog, og undervises i hørelære (node- og rytmelære). Der er hyggelige weekend-arrangementer og korture i løbet af året. Korsangerne får løn for korprøver og medvirken ved arrangementer.

Spirekoret er en forberedelse til Juniorkantoriet. Vi synger sange og salmer, bruger krop og bevægelse, øver stemme, rytme og musikalitet – og har det sjovt. Alle kan synge med i Spirekoret.

Man skal gå til en optagelsesprøve for at blive optaget i kantorierne, og der er løbende optagelsesprøve for nye korsangere. Der er pt 45 velsyngende korsangere i de tre kor. Alle sangglade piger er meget velkomne.